Eller det synes jeg i hvert fald og det er skønt at se, at der kommer mere og mere af det på hylderne. Jeg finder af og til noget flot stentøj på loppemarkeder, men det er kun en smule af det, der er kommet med hjem indtil nu.
Det hænger hovedsageligt sammen med størrelsen på vores køkken og så måske også lidt uenighed om, hvad vi hver især synes var flot. Vi nåede dog i efteråret at finde lidt tallerken, som vi begge synes ret godt om!
Men det behøves jo ikke alt sammen at være loppefund. Jeg har allerede skrevet lidt om den flotte Ombria serie fra Kähler, som er en flot stentøjsserie lavet i samarbejde med Anders Arhøj. Jeg synes stadigvæk det er fantastisk flot, men jeg har også fået øjnene op for et andet mærke! Nemlig Christian Bitzs flotte stel! Nøj det er flot. Jeg skal helt sikkert have fingrene i noget af det, når jeg kommer hjem. Broste Copenhagen, som det øverste af billederne herover er fra, er helt sikkert også værd at kigge på og jeg glæder mig til at se, om der er flere danske brands, der præsenterer os for lækkert stentøj i deres kommende kollektioner.
Jeg kan godt lide at have forskellige tallerkener, skåle og så videre. Og selvom det måske kan komme til at se lidt rodet ud for nogen, så giver det mig en masse muligheder for, at købe en masse forskelligt. Hvis jeg en dag ender med at finde det perfekte stentøj, kan det godt være jeg beslutter mig til kun at have en slags i skabene, men indtil den dag kommer, vil jeg fortsætte med at mikse og matche!
Kender I til noget flot stentøj, som I vil anbefale?
The post Stentøj er bare et hit! appeared first on Vinterfryd - Tattoo & Boligblog.